Spawner er Johan Danø Hoffmann, Jonas Engell og Ella Moreno Risell. På deres 2025 debutalbum “Air is Getting Stranger” præsenterer bandet sange om at føle sig afkoblet fra omverdenen, i en tåget hverdag hvor man står op med en grundfølelse af altid at befinde sig i en feberdrøm.
Projektet er en undersøgelse i hvordan tre forskellige stemmer kan skabe en fælles fjerde. Det er en lyd bestående af tætte vokalharmonier, der klinger af folk og country og blander sig med tunge riffs og tempoer fra punk-rock og grunge, dog uden at være bange for poppens melodier og struktur.